|
|
|
Sct.
Andreas Ordenen
Sct.
Andreas Ordenens historie. Sct.
Andreas Ordenen blev stiftet den
10. marts 1896. Ordenen er et hemmeligt brodersamfund, som er uafhængig og
uden tilknytning til andre danske eller udenlandske ordener. Ordenens
gradsystem er opbygget i 6 grader, der igen er opdelt i 2 afdelinger. 1. -
3. grad udgør 1. afdeling. 3. - 6. grad udgør 2. afdeling. 7
mænd mødtes i begyndelsen af 1896 for at drøfte oprettelsen af en
hemmelig orden. De havde alle været medlemmer af en anden hemmelig orden,
men p. g. a. interne stridigheder i denne orden havde deres illusioner om
broderskab og åndelig fornyelse fået et knæk og af respekt for
ordenstanken og med de erfaringer de havde, besluttede de at gå egne veje. Det
første møde blev holdt den 17. marts i Hotel Wied i Helgolandsgade nr. 15,
hvor Ordenen lejede sig ind til en årlig leje på kr. 65. 00. På dette første
møde valgtes justitsråd J. A. M. Schmidt til Ordenens stormester. Det
første år var medlemstallet kun beskedent, ved årets slutning var
medlemstallet på 15 brødre. I
året 1897 var antallet af brødre steget til 37 og man måtte leje et
lokale mere i Hotel Wied. I 1899 flyttede hotellet til Vesterbrogade, og
Ordenen fulgte med, dog mere af nød end af lyst. Allerede i 1898 blev der
arbejdet på at Ordenen kunne få sin egen bygning. Dette var dog ikke så
ligetil, men der var blevet for lidt plads i Hotel Wied, så i år 1900
flyttede man til ny lokaler i ”Prins Wilhelms Palæ”
på Sct. Annæ Plads. Det varede dog ikke længe, før pladsen
også der blev for trang. Ordenen var nu vokset til 49 brødre, så planerne
om egen logebygning tog igen fart. Den 10. marts 1902 dannedes
et ejendomsselskab med det formål at få “foden under eget
bord”. I
efteråret 1902 fandt man en egnet bygning på Frederiksberg Alle 11. Slutsedlen
blev skrevet den 2. februar 1903. Man
gik straks i gang med den planlagte indretning, der bl. a. bestod i opførelsen
af en logesal samt et alderdomshjem. Den
nye logesal blev indviet den 17. november
1903 i overværelse af samtlige brødre med deres ægtefæller. I
løbet af årene 1902 til 1906 steg antallet af brødre til
141. Omkring 1920 var antallet af brødre steget til 200. I
1910 indstiftes et skydeselskab SAOS som fungerer frem til 2000, hvor det p.
g. a. vanskeligheder med at finde egnede skydelokaler bliver sat i bero. Et
ordensblad udkom første gang 30. maj 1914 og er siden da udkommet regelmæssigt. I
1910 dør Ordenens første stormester J. A. M. Schmidt, og i 1926 dør den
sidste af Sct. Andreas Ordenens
stiftere. I
årene omkring 2. verdenskrig blev
logearbejdet indstillet, første gang fra 11. april
1940 og frem til oktober
1940, derefter igen fra den 29. august 1943, da besættelsesmagten erklærede
undtagelsestilstand og forbød afholdelse af logemøder. Logearbejdet
genoptoges først igen den 1. oktober 1945, og
meddelelse om åbningen blev sendt ud til 199 brødre. Ordenens
100 års jubilæum blev fejret med en åben reception om formiddagen i
Ordenens logesal og konversationslokaler og om aftenen med gallamiddag i
Moltkes Palæ. I samme forbindelse bliver Ordenens første stormesters
gravsted på Assistent Kirkegård istandsat. Ordenens
lokaler er blevet istandsat flere gange over årene, sidst i år 2000. Lokalerne fremstår i dag så smukke som nogensinde. Over
årene har antallet af brødre svinget meget, fra 205 brødre i 1946 til i
dag hvor vi er 56. Det
er med glæde at vi i dag kan konstatere, at interessen for Ordenen er
voksende, idet vi modtager flere og flere forespørgsler om Ordenen. Flere
gange har der været henvendelser fra andre ordener om sammenlægning med
Sct. Andreas Ordenen, men indtil videre er de førte drøftelser ikke blevet
til noget. Igennem
årene har der været nedsat forskellige råd, der alle har udfyldt en
funktion i social eller humanitær forstand, da det er en vigtig del af
Sct. Andreas Ordenens arbejde, at der udvises samfundssind og sandt
brodersind. De
sociale opgaver, som Ordenen tidligere havde taget sig af, forandrede sig
i 60`serne og 70`erne, da det nu viste sig, at det ligefrem kunne
blive en økonomisk belastning for ældre brødre og enker at modtage hjælp,
da hjælp af denne art kunne
medføre beskatning eller direkte nedsættelse af deres offentlige sociale
ydelser. |